Profil
Firmaets historie
Brøchners Biler blev stiftet i 1962 af Hans Brøchner. Firmaet startede med en skolebus en minibus samt en taxa. Få år senere rådede firmaet over tre taxaer, tre udlejningsvogne samt en minibus. Tiderne skiftede og Hans Brøchner fik større interesse for busdriften. Successiv blev såvel taxaerne som udlejningsvognene afhændet til fordel for busdriften. Firmaet beholdt dog en taxa, som idag kører hos Herning Taxa.
I dag
I dag ejes og drives firmaet af 2. generation Lars Brøchner og hans hustru Betina Brøchner. Brøchners Biler kan i dag tilbyde turistkørsel i ind- og udland, rutekørsel, handicapkørsel, udlejning af busser uden fører samt reparation af såvel store som små biler på vores værksted.
Brøchners Biler har i alle årene været kendetegnet som en stabil og punktlig virksomhed.
Fremtiden
Vi vil såvel i dag som i fremtiden bestræbe os på, at betjene vore kunder bedst muligt via god betjening fra vore dygtige og servicemindede chauffører samt vor buspark. Såfremt De har yderligere spørgsmål er De naturligvis velkommen til at kontakte os.